29. december 2006

Nye sangere til Akademisk Kor

Vi optog to nye sangere i januar.

Hvis du er interesseret i at synge i Akademisk Kor, kan du læse mere om medlemskab i koret eller kontakte Mogens Detlif på tlf. 35 83 23 81.

11. december 2006

Billetsalg til Messias

Der blev udsolgt til koncerten lørdag den 9. december, og der var næsten lige så mange i Domkirken mandag den 11. december.

Tak til publikum for den gode stemning, I bidrog med. Det var med til at skabe to dejlige Messias-oplevelser i år.

24. november 2006

Billetsalg til Messias

Billetsalget til Messias er åbent, og fra og med denne koncert har vi gjort det meget lettere at købe billetter fra vores hjemmeside.

Du kan nu gøre hele bestillingen færdig på en gang ved at betale online med Dankort, og det er også blevet lettere at købe med andre betalingskort eller gennem bank og netbank.

Du kan sikre dig billetter á kr. 140.- i vores onlinebutik.

9. oktober 2006

Händels Messias

Med Bachs dejlige musik godt afleveret går vi i gang med at forberede årets Messias-koncerter.

Koncerterne foregår i år i Københavns Domkirke den 9. og 11. december med solisterne Marianne G. Nielsen, Ulla Kudsk Jensen, Kristian Sørensen og John Lundgren.

Læs mere om koncerten.

1. september 2006

Efterårskoncert

Efter sommerferien er vi gået i gang med at forberede næste koncert, Musik af J.S.Bach den 8. oktober kl. 20.00 i Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, hvor vi opfører motetten "Jesu, meine Freude" og kantaten "Ich hatte viel Bekümmernis".

5. juli 2006

Optagelsesprøve efteråret 2006

Akademisk Kor optog flere gode nye sangere efter sommerferien. Dato for optagelsesprøven var torsdag den 24. august.

16. juni 2006

5. maj 2006

Nyere nordisk kormusik

Vi nærmer os årets sommerkoncert - "Nyere nordisk kormusik" den 21. maj kl. 17.00 i Simeons Kirke, Nørrebro. Du vil bl.a. kunne høre korværker af Niels la Cour, Werner Knudsen, Knut Nystedt, Ib Nørholm, Wilhelm Petterson-Berger, Allan Petterson og Jakob Roswall.

Læs mere om koncert og værker.

27. februar 2006

Credo - Jeg tror

Den store forårsopgave for Akademisk Orkester og Kor er koncerten den 2. april, hvor vi opfører credo-satser af 6 forskellige komponister. Med os har vi fem solister, og Jens Østergaard vil binde koncerten sammen ved at fortælle om de enkelte satser.

Det er meget spændende at arbejde med denne musikalske rejse fra Palestrina til Pärt, og vi håber at publikum vil nyde både hvert enkelt sats og sammenhængen mellem dem.

Du kan læse mere om koncerten såvel som om Credo gennem tiderne. Og så er billetsalget åbnet.

Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.