8. september 2017

Verdis Requiem - et rum for sorgen

I november er Verdis storslåede requiem på Akademisk Orkester og Kors program. Nenia Zenana svinger taktstokken, når der på solistfronten bliver skrevet Danmarkshistorie, da det er første gang en kontratenor lægger stemme til altpartiet. Akademisk Kor får besøg af Västnyländska Kammarkören fra Finland, så koret får en fylde, der er Verdi værdig.

Verdis Requiem opføres
  • 4. november 2017 i Ekenäs, Finland (med finsk dirigent, orkester og solister)
  • 11. november 2017 kl. 17:00 i Helligaandskirken, København
Sorg kan åbne for en stor palet af følelser som afmagt, frygt, vrede, stilhed, fortvivlelse, desperation. Men også taknemmelighed over alt det vi har fået gennem den eller det, som er blevet taget fra os. I Verdis storslåede dødsmesse er der plads til alle følelserne, til alle sorgens rum.

Vi oplever sorg på hver vores måde, og sorgens rum kan være ensomt, fordi det kan være svært at dele det med andre, og fordi andre måske ikke helt ved, hvordan de skal møde os i det rum.

Til denne opførelse af Verdis Requiem inviteres publikum til at træde ind i sorgens rum. De store og de små, de angstfyldte og dem hvor glædens stille spirer gror, de larmende og de stille. Hvor der er plads til alle sorgens ansigter og plads til at være, netop dem vi er, med alt det forskellige vi bærer med i vores hjerte.

Medvirkende:
  • Julie MeeRa Albertsen, sopran
  • Morten Grove Frandsen, alt
  • Eivind Kandal, tenor
  • Simon Duus, bas
  • Akademisk Orkester og Kor
  • Västnyländska Kammarkören
  • Nenia Zenana, dirigent

Entre: 150 kr. (75 kr. for studerende eller unge under 26)
Dørene åbner en halv time før koncerten starter.

Forsalg af billetter er åbent fra vores billetbutik.

Ingen kommentarer:


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.