29. december 2003

Optagelsesprøve foråret 2004

Dato for forårets optagelsesprøve var torsdag den 22. januar, og det var os en glæde at kunne optage en sopran og to basser.

Hvis du er interesseret i at synge i Akademisk Kor, kan du læse mere om medlemskab i koret eller kontakte Mogens Detlif på tlf. 35 83 23 81.

Godt nytår til alle ønsker
Akademisk Kor

14. december 2003

Ændring af solist

På grund af sygdom har Jørgen Ditlevsen med meget kort varsel erstattet Hans Lawaetz som bas-solist i årets Messias-koncerter.

Solistkvartetten består dermed af Marianne G. Nielsen, Lotte Hovman, Jan Lund og Jørgen Ditlevsen.

3. november 2003

BilletkontoretBilletsalg

Der er nu åbent for salg af billetter til årets Messias-koncerter den 13. og 15. december i Københavns Domkirke.

27. september 2003

Næste koncert

Både kor og orkester er godt i gang med prøveforløbet frem mod næste koncert, Gounods Cecilie-messe og Verdis Te Deum, som vi opfører den 2. november kl. 20 i Helligaandskirken. Læs mere på koncertsiden.

17. september 2003

Ansigstløftning til hjemmesiden

Alle vore web-sider har fået en ansigsløftning med et enklere og mere ensartet design samt en forbedret navigation i form af en menu, der er til rådighed fra alle sider.

Vi håber, du kan lide det nye "look".

6. september 2003

Optagelsesprøve efteråret 2003

Dato for forårets optagelsesprøve var torsdag den 4. september, og vi var glade for at sige velkommen til nye sangere i alle stemmegrupper.

1. juni 2003

God sommerferie

Efter den dejlige sæsonafslutningskoncert holder Akademisk Kor nu sommerferie indtil prøverne starter i slutningen af august; og der er noget at glæde sig til, Gounods Cecilie-messe og Verdis Te Deum, som vi opfører den 2. november kl. 20 i Helligaandskirken.

18. maj 2003


Bruckners motetter

Vi nærmer os den sidste koncert før sommerferien, og der er noget at glæde sig til. Vi skal nemlig synge syv af Bruckners motetter: dejlig musik, som Akademisk Kor senest opførte i 1996. Dirigent er Nenia Zenana.

Organisten Ulla Kirstein vil desuden spille værker af Gade, Karg-Elert og Bach.

På gensyn i:
Simeons Kirke, Sjællandsgade 12, Kbh. N
Søndag 25. maj kl. 16
Der er gratis adgang til koncerten.

Flere oplysninger her.

6. marts 2003

Mendelssohns Elias

Prøvearbejdet skrider godt frem, og musikken bliver - om muligt - bedre og bedre, jo mere vi får arbejdet os ind på satserne, så vi glæder os meget til koncerten i Helligaandskirken den 13. april kl. 20.

Du kan nu købe billetter, og læse mere om både koncerten, værket og komponisten.

29. januar 2003

Start på forårssæsonen

Efter to dejlige Messias-koncerter og vel overstået juleferie er Akademisk Kor begyndt indstuderingen af Mendelssohns pragtfulde oratorium Elias.

Optagelsesprøve foråret 2003

Ved optagelsesprøven 28. januar kunne vi byde velkommen til en ny sopran og en ny bas.

Hvis du er interesseret i at synge i Akademisk Kor, kan du læse mere om medlemskab i koret eller kontakte Mogens Detlif på tlf. 35 83 23 81.

Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.