16. januar 2020

Matthæuspassionen

Oplev Bachs storslåede og elskede påskeværk, Matthæuspassionen ugen før påske.

Søndag den 29. marts 2020 kl. 16:00
Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, København

I værket følger vi Jesu lidelse og død, som den er beskrevet ved evangelisten Matthæus. Bach har sat historien i musik, der med evangelisten som fortæller bindes sammen af dramatiske korsatser, melodiske arier og meditative koraler.

Dirigent Nenia Zenana sætter under overskriften: Tilgivelse Peter i centrum. Peter er den af Jesus’ disciple, som først lover sin herre evigt troskab, men da Jesus er blevet arresteret og lagt for had, fornægter Peter at have haft noget med ham at gøre. At Peter fejler er åbenlyst, men med fejlen viser han også sin menneskelighed. Og som menneske bliver han tilgivet. Tilgivelsens udfordring og pris vil forme Zenanas udlægning af musikken. 

Medvirkende:

  • Signe Sneh Durholm, sopran
  • Linnéa Lomholt, alt
  • Mathias Hedegaard, tenor (evangelist)
  • David Wijkman, bas (Peter og arier)
  • Steffen Bruun, bas (Jesus)
  • Akademisk Orkester og Kor
  • Nenia Zenana, dirigent

 Koncerten varer ca. tre timer.

Entre: 150 kr. (75 kr. for studerende og unge under 26 år)

Billetter sælges fra d. 1. februar.
Evt. overskydende billetter sælges i døren, som åbner en halv time før koncerten starter.

Ingen kommentarer:


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.