30. oktober 2025

Program til Ein deutsches Requiem

Få her et smugkig i koncertprogrammet for vores kommende, udsolgte opførelse af Brahms: Ein deutsches Requiem lørdag d. 1. november, og læs den programtekst, som dirigent Nenia Zenana introducerer musikken med.

Til koncerten vil programmet primært være tilgængeligt digitalt via en QR-kode, mens vi har et begrænset antal programmer i udprint. 

Som publikum til koncerten kan du derfor med fordel hente og orientere dig i programmet allerede nu.

Download programmet her, eller scan QR-koden.

Koncerten starter kl. 16, dørene åbner kl. 15.30. Vel mødt i Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, København.

19. oktober 2025

Nenia Zenana 25 års jubilæum

I år er det 25 år siden, Akademisk Orkester og Kor fik en naturkraft af en dirigent, der skulle vise sig at blive en sand gave for ensemblets udvikling.

Vi er ovenud heldige, at Nenia Zenana og vi kan fejre 25 år sammen.

Dét jubilæum har fået en velfortjent plads på plakaten for vores kommende Brahms-koncert.

Lige præcis plakaterne for vores koncerter er et eksempel på Nenia Zenanas komplette helhedstænkning om det kunstneriske udtryk og musikkens aftryk.

Plakaterne bliver til i et mangeårigt, nært samarbejde med Louise Holmegaard Rosendahl hos Gaard & Dahl Design.

De, der kender Nenia, vil kunne genkende hendes kærlighed til havet i motivet.

De, der lytter til Brahms’ Ein deutsches Requiem, vil kunne genkende værkets fortrøstningsfulde fejring af den menneskelige væren i verden.

Billetter til koncerten i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro d. 1. november kl. 16 fås endnu via vores billetbutik.



Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.