Vesper er aftenbøn, og Rachmaninov inviterer os til Ruslands ortodokse kirke i en skumringstime, hvor stemningen er dunkel og intens. Tekster og melodier stammer fra den russiske kirkemusik, og melodierne klinger af dens rødder i oldkirken så langt tilbage som 400-tallet.
Med dybe, fyldige bastoner flyder melodierne i nogle satser ovenpå et tykt og blødt klangtæppe. Andre satser hvirvler sig højt op under kirkerummets hvælving i både toner og intensitet. Der er samtidig enkelthed og kompleksitet i de meditative satser, der kalder på ro og eftertanke ganske som den ro og nærhed der indfinder sig, når dagen går på hæld.
Flyd med ind i aftenstemningen og snus til den russiske kirkemusik i Rachmaninovs sitrende smukke Vesper.
Download koncertprogrammet her.
Akademisk Kor, dirigeret af Nenia Zenana, opfører Vesper to gange i 2019:
Torsdag den 23. maj 2019 kl. 19.30
Sankt Jakobs Kirke, Østerbro
Vis adresse og kort
Søndag den 26. maj 2019 kl. 16.00
Glumsø Kirke ved Næstved
Vis adresse og kort
Frivillig entré til begge koncerter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar