4. april 2024

Nordisk Sommer 2024

Akademisk Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana giver i år sommerkoncerter under overskriften ’Nordisk Sommer’ i Rom, i København og i Stubbekøbing.

Forvent lune, lykkelige, lyse og længselsfulde klange i en lille times koncert, som vi dedikerer til den nordiske sommer og de lyse nætters tid. 

Foruden en nøje udvalgt buket af danske sange synger vi på svensk, norsk og latin. Glæd dig bl.a. til at høre værker fra komponisterne Ola Gjeilo, Edvard Grieg, Evert Taube, Niels la Cour, Poul Schierbeck m.fl. 

Vi byder på 18 dejlige sange, som efterlader dig med billeder for det indre øje af sommernatteblå magi, dampende enge, skimrande hav og lyse strande.

Fredag d. 24. maj 2024 kl. 18
Accademia di Danimarca - Det Danske Institut i Rom
Via Omero 18,
00197 Roma RM
Italien

Onsdag d. 29. maj 2024 kl. 20
Anna Kirke
Bjelkes Allé 19-21,
2200 København N

Onsdag d. 7. august 2024 kl. 20
Stubbekøbing Kirke
Torvet 5,
4850 Stubbekøbing

For alle 3 koncerter gælder:
Koncertvarighed: ca. 1 time.
Gratis entré.

Ingen kommentarer:


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dette websted blev oprettet 16-08-1995.