Vores Messias-koncerter i Københavns Domkirke foregår i år den 13. og 15. december. Efter en stor oplevelse med opførelsen af Ein deutsches Requiem af Brahms føler vi os i Akademisk Orkester og Kor virkelig rustet til at gøre årets Messias-koncerter til noget ganske særligt.
Koncerterne foregår
- lørdag den 13. december 2008 kl. 16.00
- mandag den 15. december 2008 kl. 19.30
i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Dirigent er som sædvanlig Nenia Zenana, og der er i år en særdeles spændende besætning af solistpartierne. Vi har sammensat et hold af unge og meget lovende sangere, som vi glæder os rigtig meget til at præsentere: Julie Borgwardt-Stampe, Klaudia Zeiner, Adam Riis og Steffen Bruun. Og så får du selvfølgelig med Messias i Domkirken en ubeskåret opførelse af alle tre dele, ikke en "Messias i uddrag" som ved så mange andre koncerter.
Billetter á kr. 160.- plus gebyr er nu klar i forsalg fra vores online billetsalg. Det er også muligt at købe rabatbilletter á kr. 110.- til studerende og unge under 18 år.
Læs mere om koncerterne på adressen http://akademisk.kor.dk/mess2008.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar